Christiane Schaumburg-Müller


Christiane Schaumburg-Müller (født den 26. januar 1982 på Frederiksberg) er en dansk skuespillerinde, der første gang gjorde sig bemærket i TV3's dramaserie 2900 Happiness. Christiane har før det bl.a. været med i Nik & Jays musikvideo Boing, og C21's "Tell me why". Hun er også danserinde og har danset professionelt siden 1992. Christiane har desuden været vært for musikprogrammet Boogie (DR1) siden den 7. marts 2008, og arbejdet som morgenradiovært på The Voice i programmet Morgenfabrikken sammen med komikerne Uffe Holm og Martin Veltz.

Christiane har en storesøster, der er fire år ældre, og to halvsøskende. Christiane er datter af højsteretsadvokat Peter Schaumburg-Müller.

Christiane har privat dannet par med rapperen L.O.C. De ophævede forlovelsen i 2009, men forblev gode venner. De blev dog kærester igen i 2010 [Kilde mangler].

Christiane har siden 2009 været NEYE's ansigt udadtil, og forlængede i 2010 samarbejdet for året 2011. [1] Hun har været i Cape Town, Sydafrika for at lave nyt materiale til NEYE for foråret 2011. Tidligere har hun bl.a. været i Skotland i forbindelse med sit samarbejde med NEYE.
Senest har Christiane blandt andet medvirket i TV 2's comedy show Live fra Bremen. Christiane har siden efteråret 2010 været vært på TV2's fredagsprogram Vild med Dans.
http://da.wikipedia.org/wiki/Christiane_Schaumburg-M%C3%BCller